Første samtale(120 min): 1500 kr.
Opfølgning(60 min): 500 kr.
Screening, Kostplan og vejledning
Første møde(120 min): 1000 kr./pers
Opfølgning(120 min): 400 kr./pers
Screening, Kostplan og vejledning
AyurVeda er verdens ældste sundhedssystem. Målet er, at fremme sundhed og balance i krop og sind for at forebygge sygdom og skabe personlig udvikling. AyurVeda er i dag anerkendt af WHO og er blevet underbygget af adskillige videnskabelige undersøgelser. AyurVeda opstod i Indien for 4000 år siden og spredes nu også i Vesten. Ayurveda er et sundhedssystem som, igennem nøje iagtagelse af din krop, kan spotte ubalancer inden de udvikler sig til alvorlig kronisk sygdom. Vi har alle prøvet at blive sendt hjem fra lægen med budskaber som, "det er bare en virus" eller "blodprøverne viser ingenting". Og vi føler, til trods for beskeden, at der er noget galt i vores krop. Det Ayurvediske system anerkender dine fornemmelser og ved at al viden ligger i dig og din krop. Så derfor er samtalen med dig og dine egne observationer uundværlige og et meget vigtigt supplement til den grundige Ayurvediske screening af din krop. Screeningen består af spørgeskemaer som vi udfylder sammen.
I Ayurveda er der funktionsmæssig balance i din krop, når kroppens energier, Pitta, Kapha og Vata er ligeligt repræsenteret. Tager en af energierne magten, skabes der en ubalance i krop og sind. Ubalancens fysiske og psykiske symptomer ses i din screening og afslører hvilken energi som har taget over i din krop. Min strategi er efterfølgende at sætte ind mod den dominerende energi med specifikke kost, motions -og livsstilsråd, så der igen kan komme harmoni og balance i mellem din krops 3 energier. Jeg tager hånd om din ubalance med naturlige metoder, som giver din krop masser af omsorg, eks. gode råd til bedre søvn, fodbad, kropsmassage med varm sesamolie, velovervejet tilvalg af urter og krydderier i din kost, gode råd til motionstyper som ikke stresser dit nervesystem, vejledning i brug af æteriske olier i din hverdag og tilvalg af Ayurvedisk superfood som eks. honning, ghee(usaltet økologisk klaret smør) og "golden milk"(varm økologisk sødmælk med kardemomme, gurkemeje, kokossukker, vanille og ghee.)
Hos Buddhayoga møder du tilmed den oprindelige og autentiske AyurVeda, som hedder
Maharishi Ayurveda. En af verdens førende eksperter i Maharishi AyurVeda er den danske læge og kirurg Charlotte Bech. Hun underviser læger og sundhedspersonale i hele verden og har skabt en 3 årig anerkendt og efterspurgt Ayurvedisk uddannelse i Danmark. Charlotte er min lærer og store inspirationskilde under min uddannelse til Ayurvedisk Sundhedsvejleder. Charlotte videregiver de gamle vediske teksters visdom med stor grundighed. Denne grundige videns-deling kombineret med hendes lægevidenskabelige metodiske baggrund, skaber et helt unikt screenings-system, bestående af nuancerede spørgeskemaer, som klarlægger ubalancerne i din krop.
Inden for Maharishi Ayurveda opfatter vi din krop som et tempel med 4 bærende søjler, som repræsenterer hhv. din kost, din livsstil, din restitution(søvn, hvile, meditation) og dine relationer(kærlighed, familie, venner). Hvis din krops søjler er intakte, er der med stor sandsynlighed balance mellem dine førnævnte 3 kropsenergier. Oplevelsen af velvære i dit liv, hænger sammen med disse 4 bærende søjler. Er de hele eller er de ved at smuldre? Vi bruger 5 værktøjer til at undersøge, reparere og vedligeholde søjlerne i din krop, så de forbliver intakte(i balance) og ikke smuldrer(ubalance) og underminerer dit tempel, din krop og din livsenergi.
De 5 værktøjer er:
1. Screening af din fordøjelsestype(Agni) – er der en ubalance, i så fald hvilken type ubalance? Kostplan udarbejdet efter fordøjelsestype/ubalance
2. Screening for ophobede affaldsstoffer(Ama) i din krop, er der blokeringer, i så fald hvor?
Individuel tilrettelagt udrensnings-kur som passer til mængden af affaldsstoffer i din krop
3. Screening for mængden af livsenergi(Ojas) i din krop
Vejledning i hvorledes du øger Ojas din krop
4. Screening af din nuværende kropstype(Dosha), er der en ubalance?
Motions -og Livsstils-plan udarbejdet efter den ubalance du har i din krop
5. Screening af ubalancer i din døgrytme(Søvn), Vejledning i optimal søvn og døgnrytme
Copyright © Buddhayoga